Foreningen EIAA (European Interactive Advertising Association) har siden 2004 gennemført Mediascope Europe, som er en undersøgelse af mediebrug på tværs af de europæiske lande med fokus på de interaktive medier.
Det danske marked er allerede godt dækket ind med detaljerede analyser af befolkningens medieadfærd, men undersøgelser som Mediascope Europe giver et spændende indblik på tværs af markeder. Relevant for de som markedsfører sig internationalt, og desuden en kilde til perspektivering af det danske medieforbrug.
Her er nogle udvalgte konklusioner fra dette års undersøgelse:
Internet førertrøjen tilhører Danmark
Danmark er med helt fremme i førerfeltet i relation til adgang til og samlet brug af Internet. Det er kun Norge, som i undersøgelsen har en højere andel (86 %) af befolkningen, som bruger internettet i løbet af en uge. Og på hverdage er Danmark på førstepladsen, mens Holland topper i weekenden. Danskerne bruger også flest timer om ugen (14,6) på internet foran England (14,4) og Norge (14,1).
Stadig forskel på Nord og Syd/Øst
Det generelle billede er stadig, at Syd- og Østeuropa har et lavere forbrug af Internet, mens Nordeuropa og særligt Skandinavien har et højere forbrug. Udviklingen har dog betydet, at stort set alle lande i undersøgelsen har mere end halvdelen af befolkningen på internet i løbet af en uge (gennemsnittet for 15 lande er 54 %).
Europa er trådløst og har bredbånd
Det kan godt være, at der er forskel i adgang og brug af internet på tværs af Europa, men størstedelen har nu bredbånd. Undersøgelsen viser at 15 landes gennemsnittet er 83 % med en bredbåndsforbindelse på den primære internetadgang. Og mere end 50 % er trådløs. Selvom Danmark er med fremme, er vi dog blot en smule over gennemsnittet, hvor lande som UK og Norge har meget høje andele af bredbånd (94 og 95 %) og trådløst internet (72 og 67 %).
Danmark bagud på det mobile område
Der tegner sig et markant anderledes billede, når man ser på det mobile internetbrug. Her er Danmark faktisk et godt stykke bagud resten af Europa med 11 % om ugen sammenlignet med det Europæiske gennemsnit på 14 %.
Tendensen er dog, at lande med en lavere generel internetpenetration (Syd- og Østeuropa) har et markant højere brug af mobilt internet. Dog ligger både UK og Sverige også helt fremme med 20 %. Tyrkiet er førende med 21 %. Så udviklingen inden for mobilt internet er med til at digitalisere de historisk mere underudviklede lande rent mediemæssigt.
onsdag den 4. august 2010
Resultater fra Mediascope Europe 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar